Tilgængelighedsloven (EAA): hvem er omfattet, og hvad kræver den?
Siden 28. juni 2025 skal en række digitale produkter og tjenester til forbrugere – bl.a. webshops, banktjenester og e-bøger – være tilgængelige for mennesker med handicap. Kravene kommer fra EU's European Accessibility Act (EAA), som i Danmark er gennemført med lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, i daglig tale tilgængelighedsloven eller loven om online tilgængelighed.
Kort fortalt
- Loven er lov nr. 801 af 7. juni 2022 og gælder for produkter og tjenester, der bringes i omsætning eller leveres fra 28. juni 2025.
- Den gælder private virksomheder, der sælger bestemte produkter og tjenester til forbrugere – fx e-handel, forbrugerbank, e-bøger og elementer af personbefordring.
- Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget.
- Erhvervsstyrelsen (som Sikkerhedsstyrelsen nu er en del af) fører tilsyn med bl.a. webshops og banktjenester.
- Overtrædelser kan straffes med bøde. Loven fastsætter ikke et beløb.
- Offentlige myndigheder er omfattet af en anden lov: webtilgængelighedsloven fra 2018.
To love: tilgængelighedsloven og webtilgængelighedsloven
Mange blander de to love sammen. De bygger på to forskellige EU-direktiver og gælder for forskellige organisationer.
| Tilgængelighedsloven (EAA) | Webtilgængelighedsloven | |
|---|---|---|
| Formelt navn | Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (lov nr. 801 af 7. juni 2022) | Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (lov nr. 692 af 8. juni 2018) |
| EU-grundlag | Direktiv (EU) 2019/882 – European Accessibility Act | Direktiv (EU) 2016/2102 – webtilgængelighedsdirektivet |
| Hvem | Private virksomheder med bestemte produkter og tjenester til forbrugere | Offentlige organer, fx kommuner, regioner og styrelser |
| Gælder fra | 28. juni 2025 | Websteder fra 2019/2020, apps fra 23. juni 2021 |
| Tilsyn | Bl.a. Erhvervsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen – afhængigt af tjenesten | Digitaliseringsstyrelsen |
| Tilgængelighedserklæring | Intet krav om en særskilt erklæring, men krav om oplysninger om, hvordan tjenesten opfylder kravene (se nedenfor) | Ja, en detaljeret tilgængelighedserklæring på webstedet |
Resten af denne guide handler om tilgængelighedsloven, altså reglerne for private virksomheder.
Hvem er omfattet af tilgængelighedsloven?
Loven gælder for en liste af tjenester, der leveres til forbrugere (§ 1, stk. 2), bl.a.:
- E-handelstjenester – altså webshops og andre tjenester, hvor forbrugere køber varer eller ydelser online.
- Forbrugerorienterede banktjenester.
- E-bøger og software til at læse dem.
- Elektroniske kommunikationstjenester, fx telefoni og beskedtjenester.
- Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester.
- Elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib, fx websteder, apps, elektroniske billetter og rejseinformation.
Loven gælder også for en række produkter (§ 1, stk. 1), fx computere og smartphones til forbrugere, betalingsterminaler, pengeautomater, billetautomater og e-læsere.
Ikke alt indhold på en hjemmeside eller i en app er omfattet. Ifølge § 2 gælder loven ikke for:
- forhåndsindspillede tidsafhængige medier (fx video og lyd), der er offentliggjort før 28. juni 2025,
- dokumentformater (fx pdf-filer), der er offentliggjort før 28. juni 2025,
- onlinekort og kortlægningstjenester til navigation, når de væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig digital måde,
- tredjepartsindhold, som virksomheden hverken har finansieret, udviklet eller har kontrol over,
- arkiver, dvs. indhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter 28. juni 2025.
Undtagelsen for mikrovirksomheder
Mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er undtaget fra kravene (§ 6, stk. 3). Loven definerer en mikrovirksomhed som en virksomhed, der:
- beskæftiger under 10 personer, og
- har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. euro.
Begge betingelser skal være opfyldt. Har I fx 12 ansatte, er I ikke en mikrovirksomhed – uanset omsætningen. Undtagelsen gælder kun tjenester: mikrovirksomheder, der handler med produkter, skal stadig opfylde kravene, men har lettere krav til dokumentation.
Uforholdsmæssig stor byrde
En virksomhed kan undlade et krav, hvis det vil medføre en grundlæggende ændring af tjenesten eller en uforholdsmæssig stor byrde. Det følger af § 8. Virksomheden skal selv vurdere det ud fra kriterierne i lovens bilag 5, dokumentere vurderingen, opbevare dokumentationen i mindst 5 år og vise den til kontrolmyndigheden, hvis den beder om det (§ 9). Undtagelsen kan ikke bruges, hvis forbedringerne ikke udelukkende finansieres af egne midler (§ 8, stk. 2), og vurderingen skal fornyes, når tjenesten ændres, og mindst hvert femte år (§ 11). Det er en snæver undtagelse – ikke en generel fritagelse.
Hvad kræver loven af en hjemmeside eller webshop?
Lovens bilag 1 beskriver kravene i funktionelle termer: tjenesten skal kunne opfattes, betjenes og forstås, og den skal være robust – også med hjælpemidler som skærmlæser, tastatur og forstørrelse. Loven nævner ikke selve WCAG, men i praksis måles hjemmesider og apps mod den europæiske standard EN 301 549, som for web bygger på WCAG niveau AA.
- EN 301 549 version 3.2.1 bygger på WCAG 2.1 AA. Det er den version, der i dag er offentliggjort i EU-Tidende (efter webtilgængelighedsdirektivet for offentlige organer).
- En ny version, EN 301 549 V4.1.1, blev udgivet af ETSI 2. september 2026 og bygger på WCAG 2.2 AA. Den ventes at blive harmoniseret standard under EAA, men pr. 2. november 2026 er den endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende. Først når det sker, giver den formodning om overensstemmelse med kravene (§ 14). Datoen fastsættes af Europa-Kommissionen.
- Erhvervsstyrelsen bruger ifølge et oplæg fra juni 2026 EN 301 549 og WCAG 2.2 i sine online-kontroller.
Den sikre vej er derfor at sigte efter WCAG 2.2 niveau AA, som også dækker alle krav i WCAG 2.1 AA.
Skal vi have en tilgængelighedserklæring?
Tilgængelighedsloven kræver ikke en særskilt «tilgængelighedserklæring» som den, offentlige myndigheder skal have. Men § 35 kræver, at tjenesteyderen – inden tjenesten leveres – udarbejder oplysninger efter lovens bilag 4, der forklarer, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene. Oplysningerne skal offentliggøres på en tilgængelig måde, fx i de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument, og opbevares, så længe tjenesten udbydes.
Mange virksomheder samler derfor oplysningerne på en side, de kalder «tilgængelighedserklæring» eller «tilgængelighed». Det er en god praksis, men indholdet skal svare til kravene i bilag 4.
Hvem fører tilsyn?
Tilsynet er delt mellem flere myndigheder. Ifølge et oplæg fra Digitaliseringsstyrelsen fra juni 2026:
- Erhvervsstyrelsen (som Sikkerhedsstyrelsen siden 1. januar 2026 er en del af) kontrollerer bl.a. e-handel, banktjenester, e-bøger, betalingsterminaler og selvbetjeningsautomater – for e-handel og bank på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Finanstilsynet.
- Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen kontrollerer elementer af personbefordring.
- Digitaliseringsstyrelsen (og Klimadatastyrelsen) kontrollerer elektroniske kommunikationstjenester.
Myndighederne beskriver tilgangen som pragmatisk og dialogbaseret. Erhvervsstyrelsen laver både online-kontroller af webshops på eget initiativ og følger op på henvendelser fra forbrugere.
Hvad sker der, hvis vi ikke overholder loven? (bøder og påbud)
Loven giver myndighederne flere værktøjer:
- Påbud om at bringe tjenesten i overensstemmelse med kravene inden for en frist (§ 49).
- Forbud – hvis fejlene ikke rettes, kan myndigheden i sidste instans påbyde, at produktet eller tjenesten stoppes eller trækkes tilbage.
- Bøde – § 57 fastsætter, at overtrædelser «straffes med bøde», og virksomheder kan straffes som juridiske personer.
Hvor stor er bøden? Loven fastsætter ikke et bestemt beløb. Bødens størrelse afgøres i den konkrete sag. Vi har pr. november 2026 ikke fundet offentliggjorte danske bøder efter loven. Vær skeptisk over for påstande om faste bødebeløb.
Frister og overgangsregler
- 28. juni 2025: Loven gælder for produkter og tjenester, der bringes i omsætning eller leveres fra denne dato.
- Indtil 28. juni 2030: Aftaler om tjenester, der er indgået før 28. juni 2025, kan fortsætte uændret, til de udløber – dog højst til 28. juni 2030. Det samme gælder tjenester, der leveres med produkter, som lovligt var i brug før 28. juni 2025.
- Selvbetjeningsterminaler, der var i brug før 28. juni 2025, må bruges til slutningen af deres økonomiske levetid, dog højst 20 år efter ibrugtagning.
Overgangsreglerne dækker kun aftaler, der var indgået før 28. juni 2025, og produkter, der allerede lovligt var i brug (§ 59). De dækker altså ikke nye webshops eller aftaler med forbrugere, der indgås fra 28. juni 2025.
Sådan kommer I i gang
- Afklar, om I er omfattet. Sælger I til forbrugere online, og er I ikke en mikrovirksomhed?
- Find de vigtigste brugerforløb. Fx forside, søgning, produktside, kurv, betaling og kontakt.
- Test mod WCAG 2.2 AA. Start med en gratis automatisk scanning, og suppler med manuel test – automatiske værktøjer finder kun en del af fejlene.
- Ret fejlene. Mange fejl sidder i fælles skabeloner og kan rettes ét sted.
- Beskriv tilgængeligheden efter bilag 4 og hold oplysningerne opdateret.
- Overvåg løbende, så nye fejl ikke sniger sig ind ved opdateringer.
Hvor står jeres hjemmeside?
Få en gratis automatisk WCAG-scanning af jeres forside med de konkrete fejl. Uforpligtende.
Få en gratis scanningOfte stillede spørgsmål
Hvornår trådte tilgængelighedsloven i kraft?
Loven trådte formelt i kraft 28. juni 2022, men kravene gælder for produkter og tjenester, der bringes i omsætning eller leveres fra 28. juni 2025.
Gælder loven for B2B-webshops?
Loven gælder tjenester, der leveres til forbrugere (§ 1, stk. 2). En forbruger er en fysisk person, der handler uden for sit erhverv, og en e-handelstjeneste er defineret som en tjeneste, hvor en forbruger kan indgå en forbrugeraftale (§ 3). En ren B2B-webshop er derfor som udgangspunkt ikke omfattet. Kan forbrugere også købe hos jer, bør I regne med at være omfattet. Er I i tvivl, så spørg Erhvervsstyrelsen.
Er en hjemmeside uden webshop omfattet?
En ren informationsside er som udgangspunkt ikke en e-handelstjeneste. Men har siden fx onlinebooking eller køb, kan den være omfattet. Er I i tvivl, så spørg den relevante myndighed.
Hvor store er bøderne?
Loven fastsætter ikke et beløb. Bøden fastsættes i den konkrete sag. Typisk vil myndigheden først give påbud om at rette fejlene.
Er en automatisk scanning nok til at overholde loven?
Nej. Automatiske værktøjer kan kun afgøre en del af WCAG-kravene. Resten kræver manuel test, fx med tastatur og skærmlæser.
Kilder
- Lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester – retsinformation.dk/eli/lta/2022/801
- Lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer – retsinformation.dk/eli/lta/2018/692
- Direktiv (EU) 2019/882 (European Accessibility Act) – eur-lex.europa.eu/eli/dir/2019/882/oj
- Digitaliseringsstyrelsen: Oplæg om tilgængelighedsloven, 16. juni 2026 – digst.dk (PDF)
- Erhvervsstyrelsen: Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen – erhvervsstyrelsen.dk
- ETSI: EN 301 549 V4.1.1 (september 2026) – etsi.org (PDF)
- W3C: WCAG 2.2 – w3.org/TR/WCAG22
Denne guide er generel information og ikke juridisk rådgivning. Om netop jeres virksomhed er omfattet, afhænger af virksomheden og tjenesten.