Tilgængelighedsloven (EAA): hvem er omfattet, og hvad kræver den?

Af Jacob Falsig, Rampscan · Opdateret · Ikke juridisk rådgivning

Siden 28. juni 2025 skal en række digitale produkter og tjenester til forbrugere – bl.a. webshops, banktjenester og e-bøger – være tilgængelige for mennesker med handicap. Kravene kommer fra EU's European Accessibility Act (EAA), som i Danmark er gennemført med lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, i daglig tale tilgængelighedsloven eller loven om online tilgængelighed.

Kort fortalt

To love: tilgængelighedsloven og webtilgængelighedsloven

Mange blander de to love sammen. De bygger på to forskellige EU-direktiver og gælder for forskellige organisationer.

De to danske love om digital tilgængelighed
Tilgængelighedsloven (EAA)Webtilgængelighedsloven
Formelt navnLov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (lov nr. 801 af 7. juni 2022)Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (lov nr. 692 af 8. juni 2018)
EU-grundlagDirektiv (EU) 2019/882 – European Accessibility ActDirektiv (EU) 2016/2102 – webtilgængelighedsdirektivet
HvemPrivate virksomheder med bestemte produkter og tjenester til forbrugereOffentlige organer, fx kommuner, regioner og styrelser
Gælder fra28. juni 2025Websteder fra 2019/2020, apps fra 23. juni 2021
TilsynBl.a. Erhvervsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen – afhængigt af tjenestenDigitaliseringsstyrelsen
TilgængelighedserklæringIntet krav om en særskilt erklæring, men krav om oplysninger om, hvordan tjenesten opfylder kravene (se nedenfor)Ja, en detaljeret tilgængelighedserklæring på webstedet

Resten af denne guide handler om tilgængelighedsloven, altså reglerne for private virksomheder.

Hvem er omfattet af tilgængelighedsloven?

Loven gælder for en liste af tjenester, der leveres til forbrugere (§ 1, stk. 2), bl.a.:

Loven gælder også for en række produkter (§ 1, stk. 1), fx computere og smartphones til forbrugere, betalingsterminaler, pengeautomater, billetautomater og e-læsere.

Ikke alt indhold på en hjemmeside eller i en app er omfattet. Ifølge § 2 gælder loven ikke for:

Undtagelsen for mikrovirksomheder

Mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er undtaget fra kravene (§ 6, stk. 3). Loven definerer en mikrovirksomhed som en virksomhed, der:

Begge betingelser skal være opfyldt. Har I fx 12 ansatte, er I ikke en mikrovirksomhed – uanset omsætningen. Undtagelsen gælder kun tjenester: mikrovirksomheder, der handler med produkter, skal stadig opfylde kravene, men har lettere krav til dokumentation.

Uforholdsmæssig stor byrde

En virksomhed kan undlade et krav, hvis det vil medføre en grundlæggende ændring af tjenesten eller en uforholdsmæssig stor byrde. Det følger af § 8. Virksomheden skal selv vurdere det ud fra kriterierne i lovens bilag 5, dokumentere vurderingen, opbevare dokumentationen i mindst 5 år og vise den til kontrolmyndigheden, hvis den beder om det (§ 9). Undtagelsen kan ikke bruges, hvis forbedringerne ikke udelukkende finansieres af egne midler (§ 8, stk. 2), og vurderingen skal fornyes, når tjenesten ændres, og mindst hvert femte år (§ 11). Det er en snæver undtagelse – ikke en generel fritagelse.

Hvad kræver loven af en hjemmeside eller webshop?

Lovens bilag 1 beskriver kravene i funktionelle termer: tjenesten skal kunne opfattes, betjenes og forstås, og den skal være robust – også med hjælpemidler som skærmlæser, tastatur og forstørrelse. Loven nævner ikke selve WCAG, men i praksis måles hjemmesider og apps mod den europæiske standard EN 301 549, som for web bygger på WCAG niveau AA.

Den sikre vej er derfor at sigte efter WCAG 2.2 niveau AA, som også dækker alle krav i WCAG 2.1 AA.

Skal vi have en tilgængelighedserklæring?

Tilgængelighedsloven kræver ikke en særskilt «tilgængelighedserklæring» som den, offentlige myndigheder skal have. Men § 35 kræver, at tjenesteyderen – inden tjenesten leveres – udarbejder oplysninger efter lovens bilag 4, der forklarer, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene. Oplysningerne skal offentliggøres på en tilgængelig måde, fx i de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument, og opbevares, så længe tjenesten udbydes.

Mange virksomheder samler derfor oplysningerne på en side, de kalder «tilgængelighedserklæring» eller «tilgængelighed». Det er en god praksis, men indholdet skal svare til kravene i bilag 4.

Hvem fører tilsyn?

Tilsynet er delt mellem flere myndigheder. Ifølge et oplæg fra Digitaliseringsstyrelsen fra juni 2026:

Myndighederne beskriver tilgangen som pragmatisk og dialogbaseret. Erhvervsstyrelsen laver både online-kontroller af webshops på eget initiativ og følger op på henvendelser fra forbrugere.

Hvad sker der, hvis vi ikke overholder loven? (bøder og påbud)

Loven giver myndighederne flere værktøjer:

  1. Påbud om at bringe tjenesten i overensstemmelse med kravene inden for en frist (§ 49).
  2. Forbud – hvis fejlene ikke rettes, kan myndigheden i sidste instans påbyde, at produktet eller tjenesten stoppes eller trækkes tilbage.
  3. Bøde – § 57 fastsætter, at overtrædelser «straffes med bøde», og virksomheder kan straffes som juridiske personer.

Hvor stor er bøden? Loven fastsætter ikke et bestemt beløb. Bødens størrelse afgøres i den konkrete sag. Vi har pr. november 2026 ikke fundet offentliggjorte danske bøder efter loven. Vær skeptisk over for påstande om faste bødebeløb.

Frister og overgangsregler

Overgangsreglerne dækker kun aftaler, der var indgået før 28. juni 2025, og produkter, der allerede lovligt var i brug (§ 59). De dækker altså ikke nye webshops eller aftaler med forbrugere, der indgås fra 28. juni 2025.

Sådan kommer I i gang

  1. Afklar, om I er omfattet. Sælger I til forbrugere online, og er I ikke en mikrovirksomhed?
  2. Find de vigtigste brugerforløb. Fx forside, søgning, produktside, kurv, betaling og kontakt.
  3. Test mod WCAG 2.2 AA. Start med en gratis automatisk scanning, og suppler med manuel test – automatiske værktøjer finder kun en del af fejlene.
  4. Ret fejlene. Mange fejl sidder i fælles skabeloner og kan rettes ét sted.
  5. Beskriv tilgængeligheden efter bilag 4 og hold oplysningerne opdateret.
  6. Overvåg løbende, så nye fejl ikke sniger sig ind ved opdateringer.

Hvor står jeres hjemmeside?

Få en gratis automatisk WCAG-scanning af jeres forside med de konkrete fejl. Uforpligtende.

Få en gratis scanning

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår trådte tilgængelighedsloven i kraft?

Loven trådte formelt i kraft 28. juni 2022, men kravene gælder for produkter og tjenester, der bringes i omsætning eller leveres fra 28. juni 2025.

Gælder loven for B2B-webshops?

Loven gælder tjenester, der leveres til forbrugere (§ 1, stk. 2). En forbruger er en fysisk person, der handler uden for sit erhverv, og en e-handelstjeneste er defineret som en tjeneste, hvor en forbruger kan indgå en forbrugeraftale (§ 3). En ren B2B-webshop er derfor som udgangspunkt ikke omfattet. Kan forbrugere også købe hos jer, bør I regne med at være omfattet. Er I i tvivl, så spørg Erhvervsstyrelsen.

Er en hjemmeside uden webshop omfattet?

En ren informationsside er som udgangspunkt ikke en e-handelstjeneste. Men har siden fx onlinebooking eller køb, kan den være omfattet. Er I i tvivl, så spørg den relevante myndighed.

Hvor store er bøderne?

Loven fastsætter ikke et beløb. Bøden fastsættes i den konkrete sag. Typisk vil myndigheden først give påbud om at rette fejlene.

Er en automatisk scanning nok til at overholde loven?

Nej. Automatiske værktøjer kan kun afgøre en del af WCAG-kravene. Resten kræver manuel test, fx med tastatur og skærmlæser.

Kilder

Denne guide er generel information og ikke juridisk rådgivning. Om netop jeres virksomhed er omfattet, afhænger af virksomheden og tjenesten.

Læs også